Publier un stage
fr
Détails de l'offre
Emploi > Emplois > Science/Recherche > Danemark > Détails de l'offre 

Kunderådgiver med speciale i drikkevand

Eurofins
Danemark  Danemark
Science/Recherche, Danois, Anglais
1
Visites
0
Candidats

Description du poste:

Firmabeskrivelse:

Vil du bruge din naturfaglige viden til at guide kunder mod et renere miljø i Danmark? Er du en holdspiller med en holistisk tilgang til problemløsning, der sikrer, at opgaver følges helt til dørs? Så er dette måske dit næste job!
Eurofins Miljø A/S er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske analyser af vand, jord, restprodukter og luft. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og udførelse af analyser, til kvalitetssikring og udsendelse af resultaterne.

Stillingsbeskrivelse:

I vores kundecenter for drikkevand søger vi en ny kollega, der med sin naturfaglige og servicemindede profil kan hjælpe med at løse og udvikle vores interne processer og projekter, for dermed at sikre den bedst mulige oplevelse for vores kunder.
Som kunderådgiver i vores drikkevandsafdeling bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre kvaliteten af noget af det mest livsvigtige - rent vand. Sammen med dygtige kolleger er du kundernes kontaktpunkt og leverer dagligt professionel og faglig support. Du fungerer som bindeled mellem laboratoriet og vores kunder, og dine primære opgaver vil være:
* Behandling af kundeforespørgsler via telefon, mail og lejlighedsvise møder
* Rådgivning og vejledning af kunder gennem hele processen - fra prøve til rapport
* Sikre effektiv håndtering af kundernes prøver i laboratoriet og kvalitetssikring af analyserapporter
* Samarbejde med vores salgsteam med fokus på kundehåndtering og relationer
* Betjening af både danske og internationale Eurofins-selskaber
* Håndtering af kundereklamationer med fokus på løsninger og tillid
* Deltagelse i administrative opgaver og interne projekter med forskellige faglige formål
Du bliver en del af et kompetent og mangfoldigt team, hvor vi vægter både kvalitet og fremdrift højt. Vi har travlt, men vi har også tid til hinanden - og til at dele viden, sparre og samarbejde. Opgaverne varierer afhængigt af sagerne, hvilket giver dig både faglige udfordringer og personlige udviklingsmuligheder. Derudover kommer du på sigt til at indgå i vagtordningen.

Kvalifikationer:

Faglige kvalifikationer
* Naturfaglig uddannelse, f.eks. biolog, kemiker, molekylærbiolog, kemiingeniør eller lign.
* Erfarne laboranter, miljøteknologer, bioanalytikere eller andre relevante analysefaglige baggrunde kan også være et match
* Interesse for vand- og miljøområdet
* Erfaring med kundeservice og projektarbejde er en fordel
* Flair for at sætte dig ind i nye IT-systemer
* Evne til at betjene kunder på både dansk og engelsk - skriftligt og mundtligt
Personlige kvalifikationer
* Forståelse for kundeservice og vilje til at skabe en positiv kundeoplevelse
* Gode formidlingsevner og lyst til dialog med mennesker
* Struktureret og opsøgende tilgang til problemløsning
* Lærer hurtigt nyt og følger opgaver helt til dørs
* Trives med en kombination af rutineopgaver og projekter
* Kan bevare overblikket og håndtere flere opgaver samtidig
* Er en holdspiller, der bidrager til fællesskabet

Yderligere oplysninger:

Arbejdstid
Stillingen er 37 timer, placeret mandag - fredag i kundecenterets åbningstid.

Arbejdssted
Du vil få fast arbejdsplads på vores site på Ladelundvej 85, 6600 Vejen - med mulighed for fast(e) hjemmearbejdsdag(e).

Tiltrædelse
Efter aftale.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Malte Hansen Malte.Hansen@etn.eurofins.com.
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.
Lyder jobbet som noget for dig?
Du søger stillingen online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under "Besked til ansættelsesteamet" modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Udvælges du som en af de kandidater, vi ønsker at invitere med i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af nogle spørgsmål forud for en eventuel samtale.

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 59 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år

Origine: Site web de l'entreprise
Publié: 20 Mai 2026  (vérifié le 21 Mai 2026)
Type de poste: Emploi
Secteur: Santé
Langues: Danois, Anglais
155.551 emplois et stages
dans 159 pays
S'inscrire
Entreprises
Offres
Pays