Publier un stage
fr
Détails de l'offre
Emploi > Stages > Informatique/Technologie > Danemark > Détails de l'offre 

IT-supportelev

Stage, Informatique/Technologie, Danois, Anglais
13
Visites
0
Candidats

Description du poste:

Er du frisk på at prøve nye ting, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt?

Fokus på din udvikling

Hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb, hvor du arbejder med IT-support i vores to end-user support teams og du får et solidt fundament inden for dit felt i en stor international virksomhed. Du får kompetencerne til at løse de daglige supportopgaver og udvikler dig gennem nye projekter og opgaver. Du får et godt grundlag for din videre karriere med masser af personlig og faglig udvikling i de to teams, som er kendetegnet ved et rigtig godt samarbejde baseret på gensidig tillid og respekt for forskelligheder.

I denne rolle vil du:

* supportere vores globale medarbejdere på både dansk og engelsk

* yde telefonsupport på div. SW som fx Windows 11, Microsoft Office-pakken og en bred vifte af forretningsapplikationer

* håndtere 1st.- og 2nd. line-opgaveløsning, hvor der er tid til at analysere div. fejl og løse dem

* varetage on site-support ved brugernes arbejdsplads og vores kraftværks- og vindmølleparkers vedligeholdelseskontorer, hvor du bl.a. arbejder med hardware-support, videokonference udstyr, mobiltelefoner og iPads

* supportere med udlevering og klargøring af nye medarbejderes IT-udstyr m.m.

* arbejde i teams og bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

* har interesse for IT og lyst til at udvikle dig personligt og fagligt

* er ansvarsbevidst og har en serviceorienteret indstilling

* er god til at arbejde struktureret

* er god til at kommunikere effektivt mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

* trives med forandringer og kan omstille dig hurtigt i en afvekslende hverdag.

Uddannelseskrav

* bestået Grundforløb 2 (GF2) på Data- & Kommunikationsuddannelsen.

Er det lige dig?

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte Trainees@(COMPANY NAME).com hvis du vil vide mere om stillingen.

Forestil dig en fremtid som elev hos Ørsted

Hos Ørsted udvikler du dig personligt og fagligt på jobbet, og du får en bred forståelse for dit fagområde. Læs mere om elevprogrammet, som kan være starten på noget større: Elever og trainees | Ørsted Careers ((COMPANY NAME).dk)

Om Ørsted

* Vi udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt solcelle-, energilagrings- og bioenergianlæg i Europa, Asien og Nord Amerika.

* Vores vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

* Vi er de seneste seks år blevet kåret som en af verdens mest bæredygtige energiselskab.

* Vi har hovedsæde i Danmark.

* Vi har mere end 9.000 medarbejdere globalt og kontorer i 15 lande.

Et inkluderende team

Ørsted ønsker at alle medarbejdere har samme muligheder for at gøre en forskel uanset alder, nationalitet, funktionsnedsættelse, etnicitet, køn, seksuel orientering eller tro. Vi har stort fokus på at have et mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere åbent kan give input og dele ideer

Origine: Site web de l'entreprise
Publié: 19 Mar 2024
Type de poste: Stage
Secteur: Agriculture / Foresterie / Environnement
Langues: Danois, Anglais
112.255 emplois et stages
dans 150 pays
S'inscrire