| 0 Visites |
0 Candidats |
Description du poste:
Firmabeskrivelse:
Har du en økonomisk baggrund som HD, cand.merc.aud eller tilsvarende, op til 3 års erhvervserfaring og er du klar til at tage næste skridt i din karriere inden for financial controlling? Trives du med at arbejde bredt på tværs af regnskabsområder, tage procesejerskab og bidrage til videreudvikling og optimering af controlling-setup og interne kontroller?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Bosch Rexroths Graduate Specialist Program (GSP), hvor du i tæt samarbejde med engagerede kollegaer i Danmark og vores centrale teams i Tyskland får mulighed for at opbygge stærke kompetencer inden for controlling, rapportering og procesoptimering i en global organisation.
Bosch Rexroth er en international virksomhed med hovedkontor i Tyskland og en del af Robert Bosch koncernen. Vi er en af verdens førende leverandører inden for automation og leverer effektive, robuste og sikre løsninger til bevægelse og styring af maskiner og systemer - uanset størrelse og kompleksitet.
I Danmark, hvor vi er ca. 70 medarbejdere, bliver du en del af vores danske og nordeuropæiske organisation med base i Ballerup. Vi har global erfaring inden for markedssegmenterne mobile applikationer, industriel hydraulik og fabriksautomatisering.
Hos Bosch Rexroth tilbyder vi en attraktiv, fleksibel og social arbejdsplads med fokus på samarbejde, videndeling og personlig ansvarlighed. Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en global organisation med stærkt fokus på kvalitet, compliance og kontinuerlig forbedring.
Stillingsbeskrivelse:
Som Financial Controller i Graduate Specialist Program (GSP) bliver du en del af et kompetent og engageret finance-team, der arbejder på tværs af centrale regnskabs- og controllingområder. I tæt samarbejde med kollegaer i Danmark, vores Shared Service Center og centrale funktioner i Tyskland bidrager teamet til at sikre høj kvalitet i financial controlling, rapportering, interne kontroller og compliance.
I din rolle vil du opnå bred erfaring inden for financial controlling, procesejerskab og balanceopfølgning samt arbejde aktivt med optimering og videreudvikling af processer og controlling setup. Du vil få mulighed for at deltage i og på sigt drive centrale initiativer inden for procesforbedringer og digitale løsninger i tæt samarbejde med både forretningen og relevante koncernfunktioner.
Om Graduate Specialist Programmet
GSP er et globalt program i Bosch for dygtige nyuddannede med op til 3 års erfaring. Programmet strækker sig over cirka 2 år og tilbyder dig en exceptionel mulighed for at opnå bred praktisk erfaring i organisationen. I samarbejde med din manager sammensættes et relevant program med rotationer i Danmark samt et ophold i udlandet. Efter endt program vender du tilbage som Financial Controller i vores finansteam, som består af to øvrige medarbejdere.
Din udvikling og læring:
I løbet af de to år vil du komme igennem forskellige rotationer for at udvide din forretningsforståelse fra flere perspektiver. Udover at sidde i Finance vil der være rotationer i andre kommercielle - og salgsfunktioner. Du vil referere til vores Commercial Responsible.
Kvalifikationer:
Om dig
* Du har en relevant økonomisk kandidatuddannelse, fx HD, cand.merc.aud, cand.merc. accounting/finance eller tilsvarende
* Du har op til 3 års relevant erhvervserfaring, gerne inden for regnskab, revision eller financial controlling
* Du behersker dansk og engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt
* Du kommunikerer klart og professionelt og tør udfordre eksisterende processer og arbejdsgange, når der er potentiale for forbedring
* Du arbejder struktureret, kan sætte ambitiøse mål, prioritere dine opgaver og planlægge samt eksekvere opgaver og projekter med fokus på høj kvalitet og målbare resultater
* Du evner at skabe overblik og klarhed, opbygge gode relationer og bidrage aktivt til fælles mål på tværs af organisationen
* Du trives i en dynamisk hverdag, er forandringsparat og motiveres af at arbejde med procesoptimering og løbende forbedringer
Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Responsible, Beybun Kaplan, på Beybun.Kaplan@boschrexroth.dk.
Send dit CV og ansøgning senest den 19. maj 2026. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 21 og 22
| Origine: | Site web de l'entreprise |
| Publié: | 06 Mai 2026 |
| Type de poste: | Graduate Programme |
| Secteur: | Électronique grand public |
| Durée d'emploi: | 24 mois |
| Langues: | Danois, Anglais |
Entreprises |
Offres |
Pays |