| 0 Visite |
0 Candidati |
Descrizione del lavoro:
Firmabeskrivelse:
Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S søger en koordinerende teamleder til vores laboratorium i Vejen.
Har du interesse for vitaminanalyser, og trives du i et dynamisk miljø, hvor dine faglige såvel som personlige kompetencer kommer i spil? Så er Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S noget for dig.
Vi er en del af Eurofins-gruppen og fungerer som et kompetencecenter, der er førende inden for vitamin- og aminosyreanalyser. Vi servicerer fødevare-, kosttilskuds-, foder- og pet food-industrien globalt gennem tæt samarbejde med vores Eurofins-kolleger verden over. Vi tilbyder kemiske analyser, validerings- og udviklingsprojekter samt rådgivning om forskellige analytiske parametre og metoder. Med vores topmoderne udstyr og vores medarbejderes ekspertise sikrer vi analyser af høj kvalitet.
Stillingsbeskrivelse:
I vitaminafdelingen vil du som koordinerende teamleder, arbejde tæt sammen lederen i afdelingen. Du får en vigtig rolle i forhold til den daglige produktion, hvor du bidrager med et godt overblik og koordinering, som er med til at sikre en optimal afvikling af den daglige drift.
Du får en hverdag, hvor du foruden den koordinerende rolle, deltager aktivt som laborant i teamets analyseflow. Det sker i samarbejde med afdelingens laboratorieassistenter, laboranter og kemikere, hvor den fornemste opgave er at sikre korrekte og rettidige analyseresultater til vores kunder.
Vi giver dig en grundig sidemandsoplæring i procedurer og metoder, så forhåndskendskab til vitaminanalyser er ikke nødvendigt, men en fordel. Måske har du erfaring fra en lignende rolle og trives godt i den koordinerende funktion.
Hvis du har naturfaglig uddannelse, gåpåmod og lyst til at lære nyt samt bidrage til den gode stemning i afdelingen, kan du være den rette kandidat for os!
Kvalifikationer:
* Uddannet laborant - eller tilsvarende naturfaglig baggrund
* Systematisk, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
* Ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket under travle forhold
* Erfaring med HPLC-analyse er en fordel, men ikke et krav
* Gode samarbejdsevner og en positiv indstilling
Yderligere oplysninger:
Vi tilbyder et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, og hvor vi vægter medarbejdertrivsel højt. Hos os får du grundig oplæring og mulighed for at videreudvikle dine kompetencer løbende. Vi prioriterer fleksibilitet og et godt samarbejde, hvor vi løfter i flok og skaber en stærk teamånd.
Arbejdsstid
37 timer/ugen i vagtplan, primært placeret mandag-fredag i tidsrummet kl. 6-18.
Der vil være vagt om lørdagen hver 3. uge.
Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
(tæt på Esbjerg-motorvejen og kun et par kilometer fra togstationen i Brørup)
Tiltrædelse
Snarest muligt - men vi venter gerne på rette kandidat.
Vil du vide mere
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorthe Holst på mail Dorthe.Holst@ftn.eurofins.com
Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Du skal søge online - det er eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning.
Udvælges du til den videre proces, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse forud for en eventuel samtale.
I forbindelse med rekrutteringen, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
#Testing for life
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år
| Provenienza: | Web dell'azienda |
| Pubblicato il: | 10 Gui 2026 |
| Tipo di impiego: | Lavoro |
| Settore: | Salute |
| Lingue: | Danese, Inglese |