Publish an internship
en
View Offer
Work > Jobs > IT/Technology > Denmark > Søborg > View Offer 

Automationsteknikere til komplekse vand- og spildevandsanlæg

Veolia
Denmark  Søborg, Denmark
IT/Technology, Danish, English
33
Visits
0
Applicants
Register

Job Description:

Company Description:

Vi er Veolia i Danmark, og vi er vandteknologieksperter i verdens største miljøvirksomhed. Vand er ét af Veolias tre kerneforretningsområder sammen med energi og affald. Vi udvikler og implementerer banebrydende teknologier og tekniske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling
Vi søger nu flere automationsteknikere, der har lyst til at arbejde med automation, der bidrager til bæredygtig og energieffektiv drift af fremtidens vand- og spildevandsanlæg - og som motiveres af at se sine løsninger fungere i praksis.

Job Description:

Dine opgaver
Som automationstekniker hos Veolia følger du projekterne hele vejen - fra idé og design til idriftsættelse og stabil drift. Opgaverne spænder fra mindre opgraderinger til komplette SRO-, PLC- og SCADA-løsninger for både kommunale og private forsyninger.
Dine opgaver kan blandt andet være at:
* Projektere og rådgive inden for SRO, PLC og SCADA på vand- og spildevandsanlæg
* Udarbejde kravspecifikationer, funktionsbeskrivelser og udbudsmateriale
* Designe, programmere, teste og gennemgå styringer
* Gennemføre fagtilsyn, FAT/SAT og kvalitetssikring af leverancer
* Optimere eksisterende anlæg - fra fejlfinding til energi- og driftsoptimering
* Sparre med driftspersonale, forsyninger og interne projektteams
* Bidrage til udviklingen af fremtidens automationsløsninger inden for vand og spildevand.
Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor opgaverne veksler mellem kontorarbejde, dialog med kolleger og kundebesøg.

Qualifications:

Hvem er du?
Der er flere veje ind i stillingen. Det vigtigste er, at du har interesse for automation og procesanlæg - og lyst til at tage ansvar i projekter.
Vi forestiller os, at du:
* Har erfaring med automation fra industri, forsyning, vandbehandling eller procesanlæg
* Har kendskab til PLC-, SCADA- og SRO-systemer (fx Siemens, Schneider, ABB, IGSS, FIX eller lignende)
* Forstår samspillet mellem el, mekanik og proces (fx pumper, filtre, beluftning og kemidosering)
* Trives med både projektering og praktiske opgaver som tilsyn og idriftsættelse
* Arbejder struktureret, tager ansvar og sætter pris på samarbejde og dialog
Din uddannelsesbaggrund kan fx være automationsingeniør, el-ingeniør, maskinmester, el-installatør, automatiktekniker eller tilsvarende. Erfaring fra entreprenør-, forsynings- eller rådgiverbranchen er en fordel - men ikke et krav.

Additional Information:

Dit team
Hos os bliver du en del af vores El, IT & Automation-team og et fagligt stærkt og uformelt miljø, hvor videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder blandt andet:
* Et stærkt automationsmiljø med nogle af landets dygtigste specialister inden for vand og spildevand
* Stor indflydelse på egne projekter og faglig udvikling
* Fleksibilitet i hverdagen og balance mellem arbejde og privatliv
* Tæt samarbejde på tværs af el, proces, maskin, IT og automation
* En arbejdsplads med et klart formål: rent vand, robust forsyning og grøn omstilling
Interesseret?
Har du lyst til at gøre en forskel sammen med os?
Så send dit motiverede CV senest den 28.02.2026 - vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Venai Ponsong på +45 6039 3566

Om Veolia
Vores mission er at skabe innovative løsninger, der driver den grønne omstilling og sikrer rent vand til fremtidige generationer. Dit arbejde kan fx være at designe renseanlæg, fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevand, udvikle membranteknologi til drikkevand, eller implementere løsninger, der klimasikrer vores byer mod oversvømmelser. Du kan også være med til at rådgive kommuner om jordforurening eller optimere procesvand for pharma- og fødevareindustrien.
Vi skaber resultater gennem forskellighed. Hos os arbejder ingeniører, teknikere, montører og specialister fra mere end 20 nationer sammen om at udvikle morgendagens vandteknologi. Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination

Source: Company website
Posted on: 20 Dec 2025  (verified 29 Dec 2025)
Type of offer: Graduate job
Industry: Energy / Utilities
Languages: Danish, English
Register
120.365 jobs and internships
in 158 countries
Register