Angebot veröffentlichen
de
Angebot aufzeigen
Arbeit > Jobs > Marketing > Dänemark > Angebot aufzeigen 

Er du vores nye studentermedhjælper til Marketing

Bosch
Dänemark  Dänemark
Marketing, Dänisch, Englisch
3
Besuche
0
Bewerbungen
Anmelden

Beschreibung:

Firmabeskrivelse:

Brænder du for marketing og kommunikation og drømmer du om at kickstarte din karriere i en stor global koncern?
Bosch Rexroth er en international virksomhed med hovedkontor i Tyskland og en del af Bosch-koncernen. Som en af verdens førende leverandører inden for automation sikrer Bosch Rexroth effektiv, stærk og sikker bevægelse af maskiner og systemer uanset størrelse. Du bliver en del af vores danske og nordeuropæiske team med base i Ballerup.
Vi er en virksomhed, som har global erfaring inden for markedssegmenterne: mobile applikationer, industri hydraulik samt fabriksautomatisering. Vi er ca. 70 medarbejdere i Danmark, som er fordelt på hovedkontoret i Ballerup samt vores salgskontor i Randers.
Du bliver en del af en attraktiv og social arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er en fleksibel arbejdsplads og dit arbejde vil blive tilpasset i forhold til studie og eksamensperioder.

Stillingsbeskrivelse:

Hos Bosch Rexroth får du ikke bare et studiejob; du får en unik chance for at omsætte din teoretiske viden til praksis og sætte dit præg på vores digitale transformation. Vi søger en passioneret og idérig marketing- og kommunikationsstuderende (15-20 timer om ugen), der vil være med til at forme fremtiden for vores content og digitale kanaler.
Din ansættelse vil starte fra den 1. september 2026.
Dine arbejdsopgaver
✔ Drive vores content-produktion: Du vil producere engagerende indhold - fra dybdegående blogartikler og PR-tekster til iøjnefaldende grafiskdesign og korte videoer - som vi bruger på tværs af alle kanaler både online / offline.
✔ Styrke vores digitale tilstedeværelse: Du vil skabe SEO-optimeret content til vores website og eksekvere på innovative ideer, der styrker vores brand og skaber engagement på LinkedIn.
✔ Optimere vores marketing automation: Du vil optimere vores setup i HubSpot med det formål at skabe bedre brugerrejser og øge konverteringer.
✔ Styre vores interne kommunikation: Du får ansvaret for at planlægge og udarbejde vores månedlige interne nyhedsbrev.

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du:
📌 Er i gang med en relevant bacheloruddannelse inden for marketing eller kommunikation (2. eller 3. semester).
📌 Har en naturlig passion for at skrive og formidle - og du gør det fejlfrit på både dansk og engelsk.
📌 Er nysgerrig på onlinemarketing og trives med at nørde detaljer, uanset om det er i en tekst eller i et stykke grafik.
📌 Tager selvstændigt initiativ og kommer med kreative ideer, men du værdsætter også samarbejdet i et team for at nå fælles mål.
📌 Er lærenem og har mod på at kaste dig ud i kreative programmer som InDesign, PhotoShop og PremierePro (erfaring er et plus, men ikke et krav).

Yderligere oplysninger:

Ansøgningsfristen er senest den 1. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 24.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Marketing Manager, Rikke Nørgaard Rossen på rikke.norgaard@boschrexroth.dk.
Sådan ansøger du:
Ansøg venligst via "Jeg er interesseret" og upload dit CV samt din ansøgning

Quelle: Website des Unternehmens
Datum: 12 Mai 2026
Stellenangebote: Job
Bereich: Unterhaltungselektronik
Sprachkenntnisse: Dänisch, Englisch
Anmelden
152.366 Jobs und Praktika
in 154 Länder
Registrieren